Kurser

Jeg tilbyder kurser til både foreninger, private og virksomheder

Har du et specifikt ønske om et emne, er du velkommen til at kontakte mig med en forespørgsel.
Tid, sted og pris efter aftale.

Eksempler på aktuelle Kurser:

Nå dine mål og få større livsglæde

Forløb på 2 x 3 timer
Find dine egne personlige mål og lav overkommelige delmål. Bliv bevidst om, hvorfor dine mål ikke altid lykkes, og få dermed mulighed for at bryde mønstret. Desuden vil vi snakke om motivation. Der veksles mellem oplæg fra underviser og små øvelser.

Kend din stress – og få bedre balance

3 timer
Hvad sker der i krop og hjerne, når man bliver stresset? Overordnet skelnes der mellem kortvarig positiv stressreaktion, der gør os i stand til at handle i pressede situationer og langvarig stress, der svækker vores præstationsevne og fører til mistrivsel. Hvad er symptomerne på stress – og hvordan tager man sine forholdsregler for at undgå den langvarige stress.

Få bedre relationer ved hjælp af skyggearbejde

3 timer
Blive ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer i familien, på jobbet og i fritiden. Hvordan kan det være, at vi nogle gange kan blive så irriterede over bestemte sider hos andre (egoistisk, bedrevidende, negativ osv.), og hvordan kan det være, at vi måske ofte løber ind i mennesker, der repræsenterer disse sider, som vi nu bare ikke kan holde ud. Konfliktfyldte relationer både på jobbet og privat kan være en hindring for at nå vores mål. Du får her en metode til at arbejde med dine skyggesider og dermed forvandle konfliktfyldte relationer på job og i familie til fredfyldte relationer.

Boost din sundhed

3 timer
Ønsker du en sundere livsstil samt vægttab? Det burde være simpelt: ”Input skal være mindre end output”, men det er det ikke altid! Kom og bliv inspireret til en sundere livsstil, som giver dig mere energi, selvtillid og glæde i hverdagen.

Du får:

  • Vejning på Tanita vægt, hvor du får strimmel med info om vægt, BMI, muskelmasse, fedtprocent, fedt på maven og fysisk alder mm. (Frivilligt)
  • Oplæg om sundhed med fokus på både det fysiske og mentale.

Lav dit eget dreamboard

3 timer
Et kursus, hvor vi klipper og klistrer og laver vores eget dreamboard for fx det næste år. Et dreamboard handler om at visualisere, hvordan du gerne vil føle og have det i dit liv. Visualisering er den mest kraftfulde mentaltræning du kan lave, hvilket jeg fortæller lidt om.
Det plejer at være super hyggeligt.

Jeg har bl.a. afholdt kurser hos:

  • FOF i Randers
  • Teknisk Landsforbund i Aarhus, Odense, Randers, Herning
  • Selvhjælp Randers
  • Bostederne Skanderborg
  • Randers Bibliotek
  • SYSTRA, Kbh – Rådgivende ingeniørvirksomhed